Vores udlejningsbåde er fabriksnye modeller som løbende udskiftes. Det er din garanti for at opleve den nyeste teknologi og højeste sikkerhed. Har du specielle ønsker er du velkommen til at kontakte os for at høre om vi har en speciel båd hjemme.
En del af bådene kræver ikke speedbådsbevis. De er forsynet med driftsikre 20 og 50 HK 4-takts Honda og Yamaha påhængsmotorer og er særdeles manøvredygtige. De planer med 4-5 personer og udrustning ombord, bevæger sig stabilt og trygt under sejlads og ligger stabilt, imens du nyder vandet eller er på jagt efter den næste fangst.
Er i flere eller ønsker du at have en større og mere kraftig båd har vi også både fra vores Cuddy 23 med 135 HK, som egner sig til fiskeri og sejlads med den store familie op til vores store rib med 150 HK eller den mere eksklusive Invictus 200 FX med 150 HK
Udrustningen ombord er blandt andet den sidste nye søkortplotter fra Garmin med den seneste teknologi af ekkolod, så jagten kan gå ind for dig og dine venner eller familie.
Sikkerhedsudstyr ombord
Alt nødvendigt sikkerhedsudstyr, godkendte redningsveste og plastlamineret søkort følger med. Der er brændstof på tanken, så du behøver bare at medbringe fiskeudstyr, proviant og dit gode humør. Benytter du vores tilbud om leje af grej er det faktisk tilstrækkeligt med det gode humør. Vores både er godkendt efter kategori C og er alle søstærke både, som kan klare store udfordringer. Dog har vi store krav til sikkerheden og vil derfor ikke sende både på vandet uden vejrudsigten lover fint vejr. Skulle du være uheldig og ramme en dag, hvor vejret ikke er med os, får du refunderet hele lejen. Det er altid op til den ansvarlige leder hos Maritimt Center Helsingør at beslutte, om det er vejr til sejlads.
Sejladsområde
Alle vores både er udstyret til Søfartsstyrelsens sejladsområde 1, som er gældende op til 1.500 meter fra kysten. Ønsker du at sejle uden for dette område, kan du tilkøbe en off-shore pakke med redningsflåde og diverse ekstra sikkerhedsudstyr, som gør, at du kan sejle i alle danske farvande. Da vores både er forsynet med GPS-overvågning, og vi endvidere gerne vil kunne komme dig til assistance, hvis uheldet skulle være ude, har vi et sejladsområde fra syd for Gilleleje Havn til nord for Hven.
Betingelser for leje af både
Både udleveres i henhold til aftale, dog tidligst kl. 7.00. Dette gælder alle ugens dage, bortset fra årlige lukkedage. Både returneres senest kl. 17.00 på afleveringsdagen i ryddet stand og fri for affald. Vi måler dit brændstofforbrug og laver en afregning ved lejemålets afslutning. Lejer skal reservere et depositum via betalings- eller kreditkort, som tilbagebetales/annulleres ved godkendt aflevering af båden.
Læs mere om betingelser for bådleje under vores forretningsbetingelser.